Så er springet taget, og jeg er på Færøerne for at være i
praktik på Landssygehuset i Tòrshavn i 9 uger.
Aftenen inden afrejse havde jeg besøg af 5 skønne piger fra
studiet til en rigtig hyggelig grill-”god-praktik”-aften. Synes også lige at de
fortjener en plads (og et billede) på min blog ;-)
Da kalenderen så valgte at skrive torsdag d. 29. august,
holdt Jons taxa klar til afgang mod Billund lufthavn.
Da vi tjekker min bagage ind, får vi meldingen om, at det er 50:50 om flyet vil komme af sted – men jeg fløj! Og sad under flyveturen ved siden af en ”skabs-præst”, der skulle til Færøerne for at prædike. Vældig sød mand, der gentagne gange spurgte om jeg var okay – min skræk for at flyve må have lyst ud af mig.. Men det blev en spændende flyvetur, for da vi er i luften over Færøerne, er det stadig usikkert, om vi må lande grundet den meget lave sigtbarhed – alternativet var altså Reykjavik eller Stavanger – og tak men ellers tak. Men efter lidt svæveflyvning over Tòrshavn fik vi lov at lande i en meget fugtig, diset og 10 grader kold lufthavn – som desuden ikke ejer en gate men blot en flyve-holde-plads (!) Derefter steg jeg på bussen mod Tòrshavn og sikke en tur – smukt smukt land med masser af hav, fjelde og søde mennesker (naturbilleder kommer senere).
Min søde kliniske vejleder, Anna Maria, hentede mig på stationen i Tòrshavn med kindkys og kram og kørte mig til kollegiet, hvor vi var omkring 22.30-tiden (lokal tid). Her mødte jeg to bioanalytiker-studerende – også fra Esbjerg – som tog super godt i mod mig, og da jeg vågnede næste morgen, var morgenmaden serveret.
Da vi tjekker min bagage ind, får vi meldingen om, at det er 50:50 om flyet vil komme af sted – men jeg fløj! Og sad under flyveturen ved siden af en ”skabs-præst”, der skulle til Færøerne for at prædike. Vældig sød mand, der gentagne gange spurgte om jeg var okay – min skræk for at flyve må have lyst ud af mig.. Men det blev en spændende flyvetur, for da vi er i luften over Færøerne, er det stadig usikkert, om vi må lande grundet den meget lave sigtbarhed – alternativet var altså Reykjavik eller Stavanger – og tak men ellers tak. Men efter lidt svæveflyvning over Tòrshavn fik vi lov at lande i en meget fugtig, diset og 10 grader kold lufthavn – som desuden ikke ejer en gate men blot en flyve-holde-plads (!) Derefter steg jeg på bussen mod Tòrshavn og sikke en tur – smukt smukt land med masser af hav, fjelde og søde mennesker (naturbilleder kommer senere).
Min søde kliniske vejleder, Anna Maria, hentede mig på stationen i Tòrshavn med kindkys og kram og kørte mig til kollegiet, hvor vi var omkring 22.30-tiden (lokal tid). Her mødte jeg to bioanalytiker-studerende – også fra Esbjerg – som tog super godt i mod mig, og da jeg vågnede næste morgen, var morgenmaden serveret.
Det sidste billede viser noget af udsigten fra mit hyggelige værelse - her er super flot.
Tòrshavn er en meget lille by, men her er hyggeligt. Har i
dag travet byen rundt for at kunne danne mig et bykort i hovedet og måske
forebygge at fare vild..
På mandag har jeg første dag på sygehuset, hvilket jeg er
helt klar til – nu må der godt ske noget!
J
LG
Sygehuset
Tòrshavn
Lidt af min udsigt