En ny hverdag i et "gammelt" land

Skolen er i fuld gang igen i et land, hvor det føles som om, tiden har stået stille. Her er fladt, overbefolket og mange lyskryds.
Efter at have haft en hverdag  næsten 10 uger nordpå i et andet land, er det lidt svært at vende tilbage til "det gamle". Men det kommer jeg nok heller ikke til helt at gøre. Færøerne har haft sin indvirkning på mig.
Dagen efter jeg landede i Kastrup blev der ryddet op og smidt ud herhjemme - alt fra tøj og sko til havregryn og gamle dåsetomater røg sig en tur (det skal lige nævnes, at der ikke har boet nogen i lejligheden i ca. 4 mdr. - derfor de gamle konserves ;-) ).
Nu er det altså ikke fordi, man på Færøerne har en speciel tendens til at rydde op og smide ud - men måske det var min måde at rydde op i det gamle og starte på en frisk på :-)
Personligt har jeg taget en masse ting til mig, smidt en masse væk og i den grad rykket nogle grænser på turen. Vel ting jeg egentlig havde brug for at gøre, men ikke så som en mulighed at få gjort herhjemme i de trygge rammer. For det er helt specielt at komme et sted hen, alene, hvor alt det trygge og kendte ikke er til stede. Jeg kendte ingen på Færøerne, jeg kendte ikke landet, sproget, kulturen eller noget som helst. At jeg skulle op og være på et sygehus var bestemt heller ikke en ting, der gjorde mig tryg, da jeg er - eller var - en smule skræmt af sygehuse.
Men når man lige pludselig står der, midt i alt det ukendte, så er man nødt til at kaste sig ud i det, og lade tingene ske, som de sker. Og så må man smide alle sine fobier og grublerier væk.

For at sætte tingene lidt i perspektiv..
Færøerne er et lille land, dannet af 18 øer, og med en befolkning på knap 50.000 mennesker, hvoraf de ca. 20.000 bor i Tórshavn og omegn. Deres "Bilka" (Miklagardur) er på størrelse med SuperBrugsen, og der er 4 lyskryds i alt i hele landet - de 3 af dem er i Tórshavn.

For at danne en rød tråd fra mit første indlæg kan jeg bekræfte maybe-mentaliteten i landet. Den er så stor, at man selv bliver påvirket af den - og (eftersom det er min blog, må jeg jo skrive hvad som helst) hvor kunne vi lære af den! "Det kommer an på vejret" spiller så stor en rolle, at man fx altid giver den samme aftale 2 datoer - i tilfælde af, at det ikke lige kan lade sig gøre i første forsøg. Men det er ikke kun i vejr-sammenhænge, maybe-mentaliteten er til stede. I det daglige tages tingene ikke så tungt, og "hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen" - totalt ineffektivt på en arbejdsplads, men så givende i dagligdagen. Hvorfor stresse over tingene, når bare vi når det vigtigste i dag? Hvorfor i princippet bruge sin tid, på ting man i virkeligheden ikke har lyst til? Det synes jeg, livet er for kort til, og hvis jeg var livsnyder før, er jeg kun blevet det endnu mere. Og jeg håber i den grad, at jeg kan sprede det budskab.

Samtidig kan man på Færøerne opleve noget, jeg ikke har prøvet andre steder - og som skal prøves for at det forstås helt rigtigt; når man står imellem fjeldene og kun høre lyden af vild natur og brusende hav, så oplever man en følelse af at være en meget lille brik i et kæmpestort puslespil. Og dér føler man, at tingene sættes i perspektiv - vi er muligvis kun en meget lille brik, men vi bestemmer helt selv, hvordan den brik skal flyttes.

Tilbage til "virkeligheden"
Selvfølgelig var det hårdt at være af sted hjemmefra, og jeg havde også til tider hjemve. Men med alt det, jeg står med nu, i den rygsæk jeg skal bære resten af livet, vil jeg på ingen måde have været det foruden. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg drager ud i den store verden. Der er meget at lære, mange nye kulturer og mennesker at møde og en masse ukendt at opleve.

Nu skal jeg foreløbig finde mig til rette i Danmark med al min nye bagage (heriblandt også fysisk bagage, for jeg er nemlig begyndt at strikke!), og implementere en ny hverdag i et "gammelt" land. Jeg er helt overbevist om, at det kan lykkes.

Alt hvad jeg har skrevet er jo selvfølgelig set ud fra min synsvinkel, og set ud fra hvordan jeg oplever og opfatter tingene, men jeg vil helt generelt sige,
at er man til smuk natur og hyggeligt folkefærd,
så er Færøerne bestemt et besøg værd!
- og måske man, lige som jeg har gjort, efterlader en lille del af sin sjæl deroppe..

 Ringene viser de steder, jeg har besøgt på Færøerne

 

Siden sidst..

De sidste uger er fløjet af sted, hvilket også har resulteret i ingen indlæg herfra..
Men siden sidst er der sket en masse!
Mine forældre var besøg for snart 3 uger siden, og vi havde nogle fantastiske dage med masser oplevelser presset ind på de 3 dage, de var her. Vi besøgte bl.a. Gjógv, Saksun, Tinganes og meget mere. Et par enkelte kast med snøren blev det da også til ;-)

Weekenden efter besøget fra Danmark, holdt vi fødselsdag for en af de piger, jeg ses med heroppe. Vi er 5 danske piger i "ghettoen" som ses en gang i mellem og i hvert fald til "Rita" på tv2 hver onsdag.

For 2 uger siden, var jeg så heldig at blive inviteret med til en færøsk konfirmation. Det var en helt speciel oplevelse. På Færøerne bliver der holdt konfirmationer 2 gange om året - i foråret og i efteråret. De siger selv, at det er fordi, "der er så mange", men ud af 49.000 msk. i et helt land kan man undrer sig over, hvad "mange" er, indtil man finder ud af, at når man skal deltage i samtlige konfirmationer, fordi man kender stort set alle sammen - så er ikke ret mange lige pludselig ret mange!
Det foregår på samme måde som i Danmark med kirkegang, og enkelte vælger at holde en lille "privat" dinner for nærmeste familie lige efter konfirmationen, hvor sange, taler mv. kan leveres. Efter dette bliver det til åbent hus, og ALLE har mulighed for at komme - man sender nemlig ikke invitationer ud, det står i avisen! For at dét skal kunne lade sig gøre må alle hjælpe til. Derfor deler forældrene opgaver ud på forskellige familier, som så sørger for mad, kager, drikkelse og meget meget andet. Og jeg mener "meget meget andet"... Jeg har aldrig i hele mit liv set så meget mad og så mange kager på ét sted - MUMS! Synes bestemt, det var noget man kunne indføre i det danske...
Men søde mennesker, det er de i hvert fald. Utroligt gæstfrie og snaksalige - også selvom de tydeligt kan se, at man ikke "hører til", når man tropper op i slidte Nike Free som lige var det eneste, man havde... Alle kommer hen og spørger og snakker, og man føler sig SÅ velkommen :-) Til en
"gennemsnitlig" konfirmation tropper omkring 200 mennesker op i løbet af dagen - i eget hjem vel at mærke. Rekorden den søndag, jeg var af sted, lød dog på 500 mennesker til én konfirmation.
Det var bestemt en oplevelse, jeg aldrig glemmer.

Nu har jeg lige sendt Jon af sted mod Danmark efter endnu et godt besøg og en fejring af hans fødselsdag, og om kun 11 dage er det min tur til at vende mod syd.

 

Det er utroligt, så hurtigt tiden går, men jeg er begyndt at glæde mig til et gensyn med Danmark :-)

Mit værelse

 

Besøg fra Danmark

Så var jeg så heldig at min søde kæreste Jon fandt vejen til Færøerne og kunne trække mig med ud fra bøgerne til smukke oplevelser i naturen!
Desværre var vejret ikke helt med os, og mange af billederne er taget bag ruderne i bilen...

Men selv med regn på ruden er det jo smukt! ;-)

 

 

Den første dag valgte vi at køre, hvorhen det gode vejr ville tage os, men da der ikke rigtigt var noget af dét, endte vi i Fuglafjørdur, der ligger på øen Eysturoy.
Vi afsluttede dagen på Tinganes i Tórshavn, hvor lagtinget holder til.....



 

.. og hvor den blå himmel sjovt nok var, da vi vendte tilbage (!)

 

Lørdag kørte vi til en by, der hedder Gjógv (udtales djækv), og på vejen kom vi forbi byen Eidi, hvor Kæmpen og Kællingen (se billedet nedenunder) holder til.

 

Eidi

 



 Kæmpen og Kællingen, de store fritstående klipper  (gæt selv hvad der er hvad)

 Jon skulle lige have et kig tættere på :-)

 

Imponerende smuk natur på vejen til Gjógv - især denne Toblerone-formede ø, Kalsoy.

Et billede af det hurtigt skiftende vejr

 

Søndag valgte vi at køre til Saksun, som er en by, der ligger for enden af en fjord på Streymoy. Det specielle er, at når det er lavvande kan man gå helt ud til det åbne Atlanterhav - hvilket vi havde håbet på at kunne gøre.. men da jeg ikke lige havde tjekket tidevandstabellen hjemmefra, var det jo selvfølgelig højvande, da vi ankom til Saksun. Vi valgte derfor bare at spise vores madpakker i byen og nyde den smukke udsigt. Men efter vi havde spist var vi så ufatteligt heldige, at vandet begyndte at trække sig tilbage - og på den måde endte det med, at vi fulgtes ud med tidevandet. Fantastisk oplevelse, som skal prøves igen!

 

Billede til sammenligning - før

På vej ud af fjorden - læg mærke til det spejl-klare vand

Næsten ude ved det brusende Atlanterhav

Endelig fremme! Man føler sig  -  og ser - meget lille ud i sådan et landskab.

 

 

Og da vi kom tilbage kunne man gå næsten helt over til vandfaldet (Jon er den lille sorte plet på billedet..)

Billede til sammenligning - efter

Alt i alt var det nogle fantastiske dage med skønne oplevelser!
Nu kommer mine forældre på besøg i morgen, og mon ikke der så skal opleves igen igen (-:

OBS! Hvis ikke det allerede er blevet spottet, kan man se billederne i stor størrelse ved at dobbeltklikke på dem.

Sightseeing

Så har jeg været på min første sightseeing-tur med mine forældres nabo Ole, som er her i forbindelse med et Street Handball-arrangement i Tórshavn, og hans kollega Jonas.
Vi kørte til en by, der hedder Vestmanna som ligger på den vestlige kyst af øen Streymoy, som Tórshavn også ligger på. Her tog vi en turbåd ud på det åbne hav i et helt fantastisk solskinsvejr og fik i den grad en oplevelse ud over det sædvanlige. Stejle klipper og fjelde, et par sæler, fulgefjelde, og  fuldstændigt klart vand - enormt indbydende, hvis det ikke var fordi, det kun var 9 grader..
Efter turen kørte vi til en lille by, Kviksvik, for at hente en kollega til Ole, og i den forbindelse fik jeg smagt grindehval! Smagen er noget for sig og kan ikke sammenlignes med noget andet. Den korte beskrivelse er, at det smager af hav.
Dagen forinden havde man på øen Vagúr, hvor luthavnen bl.a. ligger, hevet grindehvaler ind - og sådan et rygte spredes hurtigt heroppe! Jeg nåede desværre ikke selv over at se fangsten.

 

Dagen sluttede med en hyggelig fællesmiddag på Restaurant Hvonn på Hotel Tórshavn, og så var det hjem i seng.
Vil lade billederne fortælle resten :-)

Udsigt på vej til Vestmanna

Stemningsbillede fra båden som en skør tysker lige syntes, han skulle ødelægge!

(Ole i midten og Jonas, Oles kollega, til venstre)

Får, der simpelthen ikke kan undgå at pådrage sig hofteskader på de stejle græsarealer (!?)

På vej ud på åbent hav

 

Safety first! Vi sejlede tæt på klipperne.

Nogle mener, at denne klippe ligner en elefant (hvilket den gør efter at have studeret den et stykke tid)

Fritstående klipper

Vi kørte over høje fjelde på hjemvejen

En af Oles kollegaer som bor på Færøerne viste os op på toppen af fjeldene...

... og der er p*sse koldt inde i en sky så højt oppe!

Men flot!

Resterne af mit grindehvalkød - meget mørkt kød!