En ny hverdag i et "gammelt" land

Skolen er i fuld gang igen i et land, hvor det føles som om, tiden har stået stille. Her er fladt, overbefolket og mange lyskryds.
Efter at have haft en hverdag  næsten 10 uger nordpå i et andet land, er det lidt svært at vende tilbage til "det gamle". Men det kommer jeg nok heller ikke til helt at gøre. Færøerne har haft sin indvirkning på mig.
Dagen efter jeg landede i Kastrup blev der ryddet op og smidt ud herhjemme - alt fra tøj og sko til havregryn og gamle dåsetomater røg sig en tur (det skal lige nævnes, at der ikke har boet nogen i lejligheden i ca. 4 mdr. - derfor de gamle konserves ;-) ).
Nu er det altså ikke fordi, man på Færøerne har en speciel tendens til at rydde op og smide ud - men måske det var min måde at rydde op i det gamle og starte på en frisk på :-)
Personligt har jeg taget en masse ting til mig, smidt en masse væk og i den grad rykket nogle grænser på turen. Vel ting jeg egentlig havde brug for at gøre, men ikke så som en mulighed at få gjort herhjemme i de trygge rammer. For det er helt specielt at komme et sted hen, alene, hvor alt det trygge og kendte ikke er til stede. Jeg kendte ingen på Færøerne, jeg kendte ikke landet, sproget, kulturen eller noget som helst. At jeg skulle op og være på et sygehus var bestemt heller ikke en ting, der gjorde mig tryg, da jeg er - eller var - en smule skræmt af sygehuse.
Men når man lige pludselig står der, midt i alt det ukendte, så er man nødt til at kaste sig ud i det, og lade tingene ske, som de sker. Og så må man smide alle sine fobier og grublerier væk.

For at sætte tingene lidt i perspektiv..
Færøerne er et lille land, dannet af 18 øer, og med en befolkning på knap 50.000 mennesker, hvoraf de ca. 20.000 bor i Tórshavn og omegn. Deres "Bilka" (Miklagardur) er på størrelse med SuperBrugsen, og der er 4 lyskryds i alt i hele landet - de 3 af dem er i Tórshavn.

For at danne en rød tråd fra mit første indlæg kan jeg bekræfte maybe-mentaliteten i landet. Den er så stor, at man selv bliver påvirket af den - og (eftersom det er min blog, må jeg jo skrive hvad som helst) hvor kunne vi lære af den! "Det kommer an på vejret" spiller så stor en rolle, at man fx altid giver den samme aftale 2 datoer - i tilfælde af, at det ikke lige kan lade sig gøre i første forsøg. Men det er ikke kun i vejr-sammenhænge, maybe-mentaliteten er til stede. I det daglige tages tingene ikke så tungt, og "hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen" - totalt ineffektivt på en arbejdsplads, men så givende i dagligdagen. Hvorfor stresse over tingene, når bare vi når det vigtigste i dag? Hvorfor i princippet bruge sin tid, på ting man i virkeligheden ikke har lyst til? Det synes jeg, livet er for kort til, og hvis jeg var livsnyder før, er jeg kun blevet det endnu mere. Og jeg håber i den grad, at jeg kan sprede det budskab.

Samtidig kan man på Færøerne opleve noget, jeg ikke har prøvet andre steder - og som skal prøves for at det forstås helt rigtigt; når man står imellem fjeldene og kun høre lyden af vild natur og brusende hav, så oplever man en følelse af at være en meget lille brik i et kæmpestort puslespil. Og dér føler man, at tingene sættes i perspektiv - vi er muligvis kun en meget lille brik, men vi bestemmer helt selv, hvordan den brik skal flyttes.

Tilbage til "virkeligheden"
Selvfølgelig var det hårdt at være af sted hjemmefra, og jeg havde også til tider hjemve. Men med alt det, jeg står med nu, i den rygsæk jeg skal bære resten af livet, vil jeg på ingen måde have været det foruden. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg drager ud i den store verden. Der er meget at lære, mange nye kulturer og mennesker at møde og en masse ukendt at opleve.

Nu skal jeg foreløbig finde mig til rette i Danmark med al min nye bagage (heriblandt også fysisk bagage, for jeg er nemlig begyndt at strikke!), og implementere en ny hverdag i et "gammelt" land. Jeg er helt overbevist om, at det kan lykkes.

Alt hvad jeg har skrevet er jo selvfølgelig set ud fra min synsvinkel, og set ud fra hvordan jeg oplever og opfatter tingene, men jeg vil helt generelt sige,
at er man til smuk natur og hyggeligt folkefærd,
så er Færøerne bestemt et besøg værd!
- og måske man, lige som jeg har gjort, efterlader en lille del af sin sjæl deroppe..

 Ringene viser de steder, jeg har besøgt på Færøerne