Men siden sidst er der sket en masse!
Mine forældre var besøg for snart 3 uger siden, og vi havde nogle fantastiske dage med masser oplevelser presset ind på de 3 dage, de var her. Vi besøgte bl.a. Gjógv, Saksun, Tinganes og meget mere. Et par enkelte kast med snøren blev det da også til ;-)
Weekenden efter besøget fra Danmark, holdt vi fødselsdag for en af de piger, jeg ses med heroppe. Vi er 5 danske piger i "ghettoen" som ses en gang i mellem og i hvert fald til "Rita" på tv2 hver onsdag.
For 2 uger siden, var jeg så heldig at blive inviteret med til en færøsk konfirmation. Det var en helt speciel oplevelse. På Færøerne bliver der holdt konfirmationer 2 gange om året - i foråret og i efteråret. De siger selv, at det er fordi, "der er så mange", men ud af 49.000 msk. i et helt land kan man undrer sig over, hvad "mange" er, indtil man finder ud af, at når man skal deltage i samtlige konfirmationer, fordi man kender stort set alle sammen - så er ikke ret mange lige pludselig ret mange!
Det foregår på samme måde som i Danmark med kirkegang, og enkelte vælger at holde en lille "privat" dinner for nærmeste familie lige efter konfirmationen, hvor sange, taler mv. kan leveres. Efter dette bliver det til åbent hus, og ALLE har mulighed for at komme - man sender nemlig ikke invitationer ud, det står i avisen! For at dét skal kunne lade sig gøre må alle hjælpe til. Derfor deler forældrene opgaver ud på forskellige familier, som så sørger for mad, kager, drikkelse og meget meget andet. Og jeg mener "meget meget andet"... Jeg har aldrig i hele mit liv set så meget mad og så mange kager på ét sted - MUMS! Synes bestemt, det var noget man kunne indføre i det danske...
Men søde mennesker, det er de i hvert fald. Utroligt gæstfrie og snaksalige - også selvom de tydeligt kan se, at man ikke "hører til", når man tropper op i slidte Nike Free som lige var det eneste, man havde... Alle kommer hen og spørger og snakker, og man føler sig SÅ velkommen :-) Til en
"gennemsnitlig" konfirmation tropper omkring 200 mennesker op i løbet af dagen - i eget hjem vel at mærke. Rekorden den søndag, jeg var af sted, lød dog på 500 mennesker til én konfirmation.
Det var bestemt en oplevelse, jeg aldrig glemmer.
Nu har jeg lige sendt Jon af sted mod Danmark efter endnu et godt besøg og en fejring af hans fødselsdag, og om kun 11 dage er det min tur til at vende mod syd.
Det er utroligt, så hurtigt tiden går, men jeg er begyndt at glæde mig til et gensyn med Danmark :-)
Mit værelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar